Sorgforstøveren

sorgforstoeveren

 Køb Sorgforstøveren hos Saxo

Et brøl sønderflænser byen en tidlig sensommermorgen. Kort efter bliver en mand fundet kvalt i sit hjem. Dødsårsagen er uvis og opklaringsarbejdet går i gang. Et andet sted i byen arbejder den anerkendte sorgforstøver, Thor Moslav, på højtryk for at dulme sine sorgpatienters problemer med deres respektive sorgdyr. Han er uddannet til fx at få en bi til at lade være med at stikke, et sorgdyr til at ændre form eller helt forsvinde.

Det er svært ikke at være tilfreds med at være Thor Moslav, for hans karriere kører derudad og patienterne valfarter til for at få hans hjælp. Men da det viser sig, at manden, der blev fundet kvalt, øjensynligt døde som følge af sit sorgdyr (en legesyg babyelefant), bliver Thor anklaget for meddelagtighed og fejlbehandling af afdødes sorg. Ulykke? Mord? Selvmord? Politiet, Sorgforstøverforeningen og pressen begynder en lang mistænkeliggørelse af den gode og ellers så sorgløse Thor. Hans karriere, familieforhold og knapt så succesfulde kærlighedsliv begynder at ændre form. Først da Thor en nat vågner ved, at en tung og anmasende krage sidder på hans bryst og stirrer ham i øjnene, beslutter han sig for at søge hjælp.

Pressen skrev:

Med Sorgforstøveren giver forfatteren sit bidrag til en hel lille tendens i den nye litteratur: magisk realisme på nydansk.
Weekendavisen

… opskriften på en original debutroman.
Litteratursiden anbefaler

Ud over at være kreativ med ord, er Kringelbach en eminent stemmingsskaber … Rigtig lovede debut!
Politiken

Sorgforstøveren er eminent godt fundet på … Samtidig har den ganske mange humoristiske elementer i sig, person-karakteriseringerne er meget facetterede …
bogrummet.dk

… dybt originalt, finurligt og velskrevet lille mesterværk.
Femina

Absolut acceptabel debutroman.
Nordjyske